
56.2K
Downloads
45
Episodes
Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere, bogfolk og kulturpersonligheder deler deres stærkeste læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år. Vi har to krav til bogen – den skal være oversat til dansk, og man skal kunne låne den på biblioteket.
Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger i snack size, og det er lækkert!
Lyt med, bliv klogere på hvad andre sætter pris på, når de læser, og få inspiration til dit eget læseliv.
Podcasten er produceret af Københavns Biblioteker.
I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen.
Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.
Episodes

Wednesday Nov 05, 2025
Moussa Mchangama: Det her skal vi tale meget mere om
Wednesday Nov 05, 2025
Wednesday Nov 05, 2025
Medrivende, poetisk, magisk og vigtig på alle mulige leder og kanter. Sådan beskriver Moussa Mchangama 'Sejl ikke til havet', som er hans yndlingsbog inden for det seneste år. Romanen er skrevet af den samiske forfatter og journalist Elin Anna Labba, og den åbner nogle kapitler i vores nordiske historie, som vi bør tale meget mere om - og så er det derudover en vidunderlig fortælling.
Ugens gæst:
Moussa Mchangama er selv forfatter til bogen 'Tekster om hjem', som rummer tanker om, hvad der udgør en familie og et hjem, alternative fællesskaber og retten til at drømme om forandringer. Hør Moussa fortælle om 'Sejl ikke til havet' i dennes uges episode af Yndlingsbog.
I studiet: Signe Højlund
Teknik: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Sejl ikke til havet af Elin Anna Labba
Tekster om hjem af Moussa Mchangama

No comments yet. Be the first to say something!