
61.5K
Downloads
54
Episodes
Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere, bogfolk og kulturpersonligheder deler deres stærkeste læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år. Vi har to krav til bogen – den skal være oversat til dansk, og man skal kunne låne den på biblioteket.
Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger i snack size, og det er lækkert!
Lyt med, bliv klogere på hvad andre sætter pris på, når de læser, og få inspiration til dit eget læseliv.
Podcasten er produceret af Københavns Biblioteker.
I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen.
Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.
Episodes

Jan 28, 2026
Jan 28, 2026
16 min
Kan man blive draget af en roman, hvor tingene ikke går op? Hvor tid og fortællerposition vibrerer som et ustabilt atom?
Forfatter Fine Gråbøl er faldet hovedkulds for Tarjei Vesaas’ lille sublime roman 'Sandeltræet'. En fortælling om en ung drengs oplevelse af morens graviditet – der definerer en afgrænset tidsperiode, der paradoksalt samtidig sitrer af tidsløshed, ophør og et ikke synligt kaos.
Hør Fine forklare hvorfor i denne episode af 'Yndlingsbog'.
I studiet: Jakob Andersen
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:

Dec 10, 2025
Dec 10, 2025
11 min
Yndlingsbog er så småt på vej på juleferie, så i dette afsnit er begge værter, Signe og Jakob, mødt op til en snak om den bedste bog, de hver især har læst i 2025. I den ene bog hører vi om Nils Viks sidste dag i livet – og i den anden drømmes der om evig kærlighed.
Så om du er til kortsigtede eller langsigtede bøger, er der masser af spændende tanker på højkant – og grundlæggende bare to topgode boganbefalinger.
I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:

Dec 3, 2025
Dec 3, 2025
14 min
Ved du, hvad oprindelige folk har brugt mos til? Og hvad er en bryolog? Litterær oversætter Christian Lundager gør os klogere på en helt særlig udgivelse, som kombinerer naturlitteratur med skønlitterære greb, nemlig bogen 'Om at samle mos' af Robin Wall Kimmerer.
Christian Lundager har blandt andet oversat sci-fi-romanen ’Ministeriet for tid’ af Kaliane Bradley, han har oversat Colson Whitehead, og fra tysk har han oversat bøgerne ’Havtorntid’ og ’Nattevagt’ af Hanns Cibulka. Det er også Christian Lundager selv, der står bag oversættelsen af ’Om at samle mos’ fra amerikansk til dansk.
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Om at samle mos af Robin Wall Kimmerer
Braiding Sweetgrass af Robin Wall Kimmerer
Åleevangeliet af Patrik Svensson
Træernes hemmelige liv af Peter Wohlleben
Ministeriet for tid af Kaliane Bradley

Nov 26, 2025
Nov 26, 2025
15 min
Forfatter Luka Holmegaard tager os med ind i en ikke så fjern fremtidsversion af det Europa, vi kender, når han fortæller om sin yndlingsbog inden for det seneste år. Det er romanen 'Den frie verden' af Lone Aburas, som også har undertitlen 'En first world-tragedie'.
Bogen fanger ifølge Luka den ulighed, der opstår inde i folks liv og mellem mennesker, på grund af den ulighed, der er i verden, og på den måde gør den lige det, en rigtig god roman skal – nemlig at få det personlige og det politiske til at spille sammen.
Hør Luka Holmegaard dele sin store begejstring for bøger og biblioteker i denne uges afsnit af Yndlingsbog.
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Den frie verden af Lone Aburas
Havet i munden af Luka Homegaard

Nov 19, 2025
Nov 19, 2025
14 min
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Banalt mareridt af Halle Butler

Nov 12, 2025
Nov 12, 2025
11 min
Kan man blive udfordret af digte, samtidig med at man føler sig velkommen og mødt? Og hvordan skaber man et sprog for klimakrisen, hvor man ikke løber hovedet mod muren i videnskabens deterministiske udsagn?
Det lyder måske komplekst, men det er netop de tanker og spørgsmål, som forfatter Malte Tellerup oplever at blive inviteret ind i, når han læser Andreas Vermehrens bog Gaia uhyre. Hør ham forklare hvorfor i denne uges episode af podcasten Yndlingsbog.
I studiet: Jakob Andersen
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Andreas Vermehren Holm: Gaia uhyre

Nov 5, 2025
Nov 5, 2025
13 min
Medrivende, poetisk, magisk og vigtig på alle mulige leder og kanter. Sådan beskriver Moussa Mchangama 'Sejl ikke til havet', som er hans yndlingsbog inden for det seneste år. Romanen er skrevet af den samiske forfatter og journalist Elin Anna Labba, og den åbner nogle kapitler i vores nordiske historie, som vi bør tale meget mere om - og så er det derudover en vidunderlig fortælling.
Ugens gæst:
Moussa Mchangama er selv forfatter til bogen 'Tekster om hjem', som rummer tanker om, hvad der udgør en familie og et hjem, alternative fællesskaber og retten til at drømme om forandringer. Hør Moussa fortælle om 'Sejl ikke til havet' i dennes uges episode af Yndlingsbog.
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Sejl ikke til havet af Elin Anna Labba
Tekster om hjem af Moussa Mchangama

Oct 29, 2025
Oct 29, 2025
13 min
Er vi blevet så vant til at læse autofiktion, at forfatterne kan bilde os alt muligt ind? Forfatter Laura Ringo blev hevet rundt i manegen, da hun læste den franske stjerne Delphine de Vigans roman ’Baseret på en sand historie’.
Hør Laura Ringo Fortælle, hvorfor hun har valgt netop den bog som sin yndlingsbog.
Laura Ringo er selv forfatter til en efterhånden ret stor stak romaner, senest ’Efter kort tids sygdom’, som udkom i 2025.
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Efter kort tids sygdom af Laura Ringo
Baseret på en sand historie af Delphine de Vigan

Oct 22, 2025
Oct 22, 2025
15 min
Stine Askovs præcise beskrivelser af forholdet mellem omsorgsgiver og -modtager i romanen ’Varme hænder’ rammer Katrine Engberg lige der, hvor litteraturen gør en forskel – og Katrine anbefaler alle danske krimiforfattere at læse bogen. Hør hende forklare hvorfor.
Katrine Engberg har udgivet kriminalromanen ’De uønskedes paradis’ i 2025, som er tredje – og muligvis sidste – bind i serien om kriminaldetektiv Liv Jensen. De to første bøger i serien hed ’Det brændende blad’ og ’De hvide nætter’. Før det udgav Engberg fem bind i den meget populære serie om Kørner og Werner, og endnu før det arbejdede hun som danser, koreograf og instruktør.
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Katrine Engberg: De uønskedes paradis
Katrine Engberg: De hvide nætter
Katrine Engberg: Det brændende blad

Oct 14, 2025
Oct 14, 2025
15 min
Der er langt fra Morten Papes barske socialrealisme til Christel Wiinblads inderlige poesi. Ikke desto mindre er Morten Pape ligefrem arrig over, at ingen før har fortalt ham, hvor fantastisk en læseoplevelse der bare lå og ventede på ham i form af Christel Wiinblads bøger.
Når man ikke lige har fået læst digte som godnathistorier som barn, kan det være svært at finde den rigtige vej ind i lyrikkens verden – men den vej har Morten Pape fundet, og han tager alle os andre med på turen. Vil du med?
I studiet: Signe Højlund
Optagelse og klip: Berit Freyheit
Lyddesign: Erwin Plahn
Bøger til episoden:
Christel Wiinblad: Deep Purple
Christel Wiinblad: Min lillebror (kun tilgængelig som e-bog)
