
61.5K
Downloads
54
Episodes
Snup en litterær snack med på vejen, når forfattere, bogfolk og kulturpersonligheder deler deres stærkeste læseoplevelser med os alle. I podcasten ’Yndlingsbog’ spørger vi en person, der elsker at læse, hvad der er den bedste bog, de har læst inden for det seneste år. Vi har to krav til bogen – den skal være oversat til dansk, og man skal kunne låne den på biblioteket.
Det er litteratur på lyd, det er begejstring for bøger i snack size, og det er lækkert!
Lyt med, bliv klogere på hvad andre sætter pris på, når de læser, og få inspiration til dit eget læseliv.
Podcasten er produceret af Københavns Biblioteker.
I studiet: Signe Højlund og Jakob Andersen.
Teknik: Berit Freyheit. Lyddesign: Erwin Plahn.
Episodes

May 23, 2019
May 23, 2019
21 min
I Einar Márs debutroman ‘Ridderne af den runde trappe’ kommer vi ind i den kaotiske dreng Johans kringlede tankerækker, der på det herligste forener enkel barnelogik med voksne refleksioner.

Mar 21, 2019
Mar 21, 2019
24 min
Med Tomas Tranströmer siger vi velkommen til foråret, hvor de blå anemoner indbyder til ‘den virkelige fest, som er dødstille’.

Feb 21, 2019
Feb 21, 2019
22 min
I rasende fart med tog, slæder, kareter, sejlskibe og på elefantryg rejser den engelske stiff upperlip Phileas Fogg i 1872 jorden rundt med sin flamboyante, franske tjener Passepartout. Kom med på ‘Jorden i på 80 dage’ og andre ekstraordinære rejser.

Jan 21, 2019
Jan 21, 2019
23 min
I dette afsnit tager Kundskabens Hotel dig med på en hårrejsende tur ind i Danmarks første fængsler, hvor hverdagen var pisk, lus og trædemøller - og hvor man kunne sættes i lænker for at stjæle en spegepølse eller strejfe omkring på landevejene.

Dec 21, 2018
Dec 21, 2018
26 min
I årets korteste dage kigger Kundskabens Hotel i gamle og nye bøger efter de julemonstre, der gemmer sig i vintermørket. Og så fyrer vi op for den gode, gamle julestemning fra dengang, hvor julen blev aflyst, hvis der ikke var nok øl.

Nov 30, 2018
Nov 30, 2018
42 min
På et lille bibliotek i Grønland begynder en dannelsesrejse for Akkari - en rejse fra islamisme til humanisme. I denne udgave af Kundskabens Hotel møder vi Akkari med en sæk fuld af de bøger, der har betydet allermest for ham i transformationen.

Nov 23, 2018
Nov 23, 2018
20 min
Der er gangstere med slipsenåle og silketørklæder, jazzorkestre i natklubber og iskolde bagholdsangreb på molen i dette afsnit af Kundskabens Hotel, hvor vi dykker ned i Jennifer Egans historiske roman ‘Manhattan Beach’.

Nov 21, 2018
Nov 21, 2018
23 min
Hvorfor nægter den sejlivede myte om vampyren og Dracula at lægge sig i graven? Det er et af spørgsmålene i dette afsnit, hvor vi tager til det gotiske Transsylvanien for at se nærmere på, hvad frygten for vampyrer siger om os selv og vores samfund.

Oct 21, 2018
Oct 21, 2018
22 min
I dette afsnit inviterer Kundskabens Hotel dig med på druktur i Københavns gamle gader og ikoniske beværtninger i selskab med danske forfattere fra nutid og fortid.

Aug 21, 2018
Aug 21, 2018
18 min
Kan man holde med en doven, selvglad og klynkende hovedperson, som lyver, snyder og slår tilfældige mennesker ihjel? Det er et af spørgsmålene i dette afsnit af Kundskabens Hotel om Jim Thompsons modbydelige bøger.
